De forvildes rundt i den dybe stilhed
Som tågen bringer
Dråber af regn falder
På deres forpinte ansigter
De dødelige der vovede sig ind
I tågernes skov i skumringstimen
Fra deres munde
Ligegyldighedens råb om hjælp
For vi er i sandhed Tågefolket
De vandrende
Og for jer fortabte
Der søgte fortiden gaver
Der er ingen udvej